Kolonier er en enestående chance til at knytte nye venskaber og udvide sin horisont.
Vi tilbyder kolonier i alle skoleferier. Information om kolonierne offentliggøres på denne side efterhånden som de sættes til salg.
Information om pris og andre praktiske oplysninger findes under beskrivelsen af den enkelte koloni.
Generelt gælder det, at man ikke er sikret plads på en koloni, før dette er blevet bekræftet af en medarbejder. Vent derfor med at betale for en koloni til pladsen er blevet bekræftet.
7.-9. februar 2025
Tag med klubben på koloni i Lalandia Rødby. Vi bor i hytter og går i vandland.
Kolonier er for alle klassetrin.
Pris: 850 kr. (Betalingsmetode oplyses når vi bekræfter din tilmelding).
Lommepenge: 350 kr.
Tilmelding skal ske ved aflevering af blanket – klik her – eller på mail til jonaserginer@pumpestationen.dk.
NB! Vi vender først tilbage på tilmeldinger efter Nytår.
De bedste hilsener Danni, Natja og Jonas2
8.-14. februar 2025
Alle mødes på Sjælør st. 8/2 kl.18:45. Bussen kører præcis 19:10. Ankomst til Stöten ca. 07:30 (12 timer). Hjemrejse 13/2 kl.20.00. Ankomst Sjælør st. ca. 07:30.
Vi har 5 stk 8-personers centralt placerede lejligheder i “Pistbyn” og der bor så vidt mulig en voksen i hver hytte. Man behøver ikke at have færdigheder på ski for at deltage. Vi bruger den første dag på at oplære nybegyndere på børnebakken. Herefter vil de fleste efter erfaring være i stand til at stå på de grønne og blå pister.
Vi holder forældremøde d. 21. januar kl. 17 med gennemgang af info, pakkeliste og rumfordeling.
PS: På vores skiture kører alle med hjelm!
Pris: 3.600,- inkl. transport, logi, skileje og liftkort. Depositum: 1.000,-
Tilmelding skal ske til andreas@pumpestationen.dk
NB! Man er ikke tilmeldt før man har fået bekræftelse, hvorefter depositum skal indbetales for at sikre en plads.
Vi tager højde for alder og køn ift. lejlighederne.
De bedste hilsner fra Ski-teamet: Emma, Anders, Andreas D. og Andreas Fløde
12.-14. oktober 2024
Kom med ombord på Hogwarts-ekspressen, besøg Gringotts bank i Diagon Alley, se knivene hakke grøntsager af sig selv i familien Weasley’s køkken og lær at håndtere en tryllestav.
Det og meget mere venter os i The Making of Harry Potter, hvor de otte film om troldmanden Harry Potter er blevet til. Et besøg hos de berømte Warner Bros filmstudier er nemlig et af højdepunkterne under den koloni-tur til London, som du kan komme med på sammen med Hanne og Helle i efterårsferien.
Vi får blandt andet også tid til at opleve Londons mange berømte seværdigheder, se byen ovenfra og i det hele taget hygge os og opleve storbyens puls sammen. Vi rejser til London lørdag den 12. oktober og vender hjem igen mandag den 14. oktober. Nærmere tidspunkter følger.
Der er plads til 12 børn, og du skal gå i 6., 7. eller 8. klasse efter sommerferien for at kunne komme med.
Egenbetaling: 1.350 kroner. Prisen inkluderer fly t/r, to overnatninger på hostel i det centrale London, mad under hele turen, entre til The Making of Harry Potter samt transport rundt i London.
NB! Turen er udsolgt.
1.-5. juli 2024 (Sommerferien)
Tag med Pumpestationen til Lalandia Billund og kom både i bade- og Legoland!
Pris: 750,-
NB! KUN 18 PLADSER – FØRST-TIL-MØLLE
Betaling ved tilmelding: Mobilepay nr. 38034 eller kontant (anfør ”Legoland” samt barnets navn og klasse) Lommepenge: 350 kr.
Mere info: jonaserginer@pumpestationen.dk
Tilmelding skal ske ved aflevering af tilmeldingsblanket til Jonas2 eller Danni. Tilmeldingsblanketten findes i klubbens Infoskranke.