Klubtilbuddet udvikler sig i takt med barnets udvikling. Vi tager imod børn fra slutningen af 3. klasse. Her er det især forældrene som skal vænne sig til, at deres børn kan komme og gå, som de vil indtil kl. 18. Børnene skal vænne sig til et væld af nye aktiviteter og en større frihed til at vælge til og fra. Tilbuddene udvikler sig med deres alder, og fra 6. klasse må de være i klub til kl. 21, og de må også benytte vores søsterklub Kastellet. Når de kommer i 8. klasse kan de vælge frit imellem tilbuddene i alle byens ungeværk.
Fritidsklubben i Præstøgade tager imod børn fra Nyboder Skole, Skolen på Strandboulevarden og Institut Sankt Joseph, samt fra 6. klasse Langelinieskolen.
3.-5. klasser fra Langelinieskolen henvises til Klub Kastellet.
Vi har et stort ugentlig udvalg af aktiviteter som imødekommer kreative sjæle, sportsentusiaster, de musikalske, madglade og mange mange flere. Gå ind og se, hvad I kan forvente den kommende tid. Kalenderen bliver løbende opdateret.
Det er naturligt og vigtigt at børn kommer til at stå på egne ben, og ikke bliver pakket ind i vat og bomuld, men langsomt lærer at være medbestemmende og tage medansvar. I klubben kan vi tilbyde udfordrende lege, ferieture, udflugter, m.m. for under trygge rammer at give børnene nogle gode og spændende oplevelser med kammeraterne, samtidig med vi arbejder med udvikling af børnenes kompetencer. Har du spørgsmål til vores pædagogiske praksis - generelt eller specifikt i forhold til dit barn - er du altid velkommen til at henvende dig til: Souschef Mia Liv Skarsø, mia@pumpestationen.dk.
Nedenfor kan du hente Pejlemærker & Grundkompetencer, samt folder med uddybende beskrivelse af vores pædagogiske grundlag:
Kontaktpædagogerne trivselsvurderer (screener) hvert enkelt barn efter 3 måneder i klubben. Skulle der være nogle punkter, hvor barnet befinder sig i gul eller rød zone, bliver der iværksat handleplaner - som kontaktpædagogerne arbejder med. Dette for at kortligge omstændighederne og yde en relevant indsats, for at samtlige opstartede børn - får de bedst mulige betingelser for en god trivsel. De bliver vurderet ud fra følgende tematikker: Grundstemning, konflikter, sociale relationer (fællesskab), sociale kompetencer, sundhed, kontakt, motorik, sprog og forældresamarbejde. Der arbejdes ud fra et trivselsvurderingsskema som kan hentes ovenfor.
Generelle spørgsmål vedr. trivselsvurderingen kan rettes til vores screeningskoordinator Andreas Fløde, andreas@pumpestationen.dk
Når dit barn har gået 3 måneder i Pumpestationen, har I mulighed for at bede om en trivselssamtale. Mødet foregår i udgangspunktet med barnets kontaktpædagog, hvor vi gennemgår barnets generelle trivsel i klubben, overgangen til klub, venskaber og fællesskab, sociale kompetencer og eventuelle særlige bemærkninger. Perioden hvor trivselsamtalerne bliver afholdt i, bliver udmeldt i vores nyhedsbrev.
I forlængelse af trivselvurderingerne, afholder kontaktpædagogerne trivselsamtaler med alle børn i deres respektive klasse. Vores tilgang er holistisk, hvor alle aspekter af barnets liv italesættes og spørges ind til: Trivsel i klub, venskaber, social og faglig trivsel i skolen, foreningsliv med mere. Dette giver et rigtig godt udgangspunkt til at vurdere barnets trivsel, samtidig som at barnet oplever et fortrolig forum med en nærværende kontaktpædagog.
Kontingentet opkræves af Københavns Kommune hvis man bor i kommunen. Det koster i 2022 454 kr./måneden. Juli er betalingsfri. Fra 8. klasse er medlemskabet kontingentfri.
Bemærk at hvis man ikke bor i Kbh. Kommune opkræver din egen kommune kontingentet efter den takst som kommunen har bestemt for hhv. fritidsklub og ungdomsklub.
Økonomisk friplads: Betalingen kan nedsættes, hvis din husstand har en lav eller moderat indkomst. Ved nyoptagelse skal en ansøgning om fripladstilskud være sendt til forældrebetalingen indenfor 2 måneder fra indmeldelsesdatoen, for at et eventuelt fripladstilskud kan få virkning tilbage fra indmeldelsesdatoen.
Du skal ansøge digitalt med NemID. Yderligere information fås her.
Betalingen kan nedsættes, hvis din husstand har en lav eller moderat indkomst. I 2022 er indtægtsgrænserne for fripladstilskud: Husstandsindkomst til og med 187.900 kroner før skat: hel friplads.
Husstandsindkomst mellem 187.901 kroner og 583.699 kroner før skat: delvis friplads. Husstandsindkomst 583.700 kroner eller mere før skat: fuld forældrebetaling.
For hvert hjemmeboende barn under 18 år - ud over det første hjemmeboende barn - forhøjes indtægtsgrænserne med 7.000 kroner.
For enlig forsørgere forhøjes indtægtsgrænserne med 65.747 kroner. BEMÆRK, at priserne er anderledes såfremt man ikke bor i Kbh. Kommune.
Du skal ansøge digitalt med NemID. Yderligere information fås her.
Egenbetaling for mad & aktiviteter
I klubben er der egenbetaling for mad og aktiviteter:
Madordningen koster kr. 90/måned, og betaling sker forud. Betaling skal oprettes som fast månedlig overførsel i forældreportalen.
Aktiviteter: Betaling for udflugter, klasseture, materialer i Krea osv. trækkes fra dit barns aktivitetskonto (a-konto), som du bedes indbetale til. Indbetaling til A-kontoen sker via forældreportalen.
Friplads: Har dit barn hel eller delvis friplads, er du fritaget fra betaling for mad og de aktiviteter som betales over A-kontoen.
Egenbetaling for kolonier og ridning kan betales via:
MobilePay: 38034 - husk at anføre dit barns navn, klubnr., samt hvilken koloni du indbetaler til.
Bankoverførsel: Danske Bank: 4180-4560501552 - husk at anføre dit barns navn, klubnr., samt hvilken aktivitet du indbetaler til.
Kontant: Du kan også vælge at betale kontant ved henvendelse til personalet i klubben.
I forældreportalen kan du:
Se saldoen på dit barns aktivitetskonto og følge med i dit barns forbrug i klubben
Indbetale til aktivitetskontoen med Dankort, Visa, Mastercard eller Mobilepay
Abonnere på klubbens madordning
Opdatere dit barns stamoplysninger
Tilgå forældreportalen her.
Brugernavnet er den mailadresse du har opgivet i stamkortet. Du vil senest et par uger efter klubstart modtage en velkomstmail med password til forældreportalen. Har du ikke modtaget login, kan det skyldes at mailen med login-oplysninger er havnet i dit spam-filter. Det kan også skyldes at vi ikke har din korrekte mailadresse i vores system (dette kan også være tilfældet, selvom du modtager vores nyhedsbrev).
Spørgsmål vedrørende forældre-login og login-oplysninger kan rettes til Jonas på jonas@pumpestationen.dk eller på telefon 35 26 39 62.
Ved klubstart lærer vi børnene hvordan de tilmelder sig til aktiviteter. Det gør de som udgangspunkt ved at skrive sig på tilmeldingslister som hænger på opslagstavlen ved informationsskranken (Infoen). Det er dog langt fra alle aktiviteter som kræver at man tilmelder sig i forvejen. Ofte kan man bare møde op og hoppe ind i aktiviteten.
Aktiviteter som kræver en bindende tilmelding og/eller en egenbetaling af en vis størrelse, vil kræve at en forælder tilmelder sit barn. Det gælder f.eks. ridning og kolonier. Denne type aktiviteter vil blive annonceret i vores ugentlige nyhedsbrev, hvor der også vil fremgå information om hvordan tilmeldingen skal ske og til hvem.
Hver klasse har ved klubstart tilknyttet en kontaktpædagog. Kontaktpædagogens opgave er at introducere sin klasse til klubben og at skabe relationer både til børnene, forældrene og skolerne. Har du brug for at tale med en pædagog om dit barns trivsel, kan du altid henvende dig til dit barns kontaktpædagog eller til souschef Sanne Thorvil. Find dit barns kontaktpædagog her.
I 4. klasse bliver der minimum én gang hver anden måned afholdt klasseture, hvor kontaktpædagogen arrangerer en udflugt for den pågældende kontaktklasse. Her har børnene mulighed for at få et bedre kendskab til sin kontaktpædagog og omvendt. Det enkelte barn har også mulighed for at få en børnetrivselssamtale.