Pumpestationens børn er fulde af kreativitet og gode ideer. Det fik vi senest bevis for ved vores årlige fastelavnsfest den 16. februar, hvor det vrimlede med flotte kostumer.
Ud over guldkroner til kattekonger og kattedronninger på de forskellige klassetrin var der selvfølgelig også kåring af nogle af de mange flotte kostumer, som børnene ofte havde brugt både timer og uger på at lave derhjemme.
En kom som en Lillebror-ost, to børn var henholdsvis pomfritter og cola. Der var også Barbie i en kasse og en vaskemaskine med vasketøjskurv på hovedet. Der var også Mona Lisa, Frankensteins uhyre, en rumko, et filmhold med hjemmelavede kameraer og mikrofoner samt en fisker med et kæmpe skæg.









Asker havde klædt sig ud som Aksen, der til gengæld havde klædt sig ud som en figenstang. Og så havde et af børnene designet sin helt egen madautomat, hvor man kunne trække alt fra hundemad til sodavand fra.



Vi bringer her en fotoreportage med et udpluk af de mange seje kostumer, som børnene havde lavet. Se også de små videofilm, hvor vinderne fortæller, hvordan de fik ideen til deres kostumer, og hvordan de har lavet dem.
Her er vinderne for de 3 forskellige kategorier !