Apira
oktober 26, 2023
Interview: Signe Dannesø Appel, Asta Jip Hofman Stentoft og Uma Rose Stenhøj – Tekst: Signe Dannesø Appel
I Pumpestationen er der mange aktiviteter for os børn. Og en af de meget populære er klatring. Her hjælper Dan, som er uddannet klatreinstruktør, os børn med at klatre og sikrer, at vi ikke kommer til skade. Børnereporterne har interviewet Dan. Så læs med her, og bliv klogere på klatring.
Er det egentlig farligt at klatre?
Dan: ”Det kan være farligt, men hvis man er forsigtig og tager sine forholdsregler, så behøver det ikke at være farligt. Og det er sjældent farligt indendørs.”
Hvad gør du for at forhindre, at der er børn, der kommer til skade?
Dan: ”For det første så er det mig, der står for sikkerheden, og når jeg ikke er her, er væggen lukket. Og så tjekker jeg hele tiden, at udstyret ikke er gået i stykker. Børnene er altid spændt fast i et reb, som jeg sikrer med en reb-bremse nede fra jorden.”
Må man klatre uden, at en voksen er til stede?
Dan: ”Normalt må man ikke klatre alene på den store klatrevæg, uden at jeg er til stede. Børnene må først klatre alene, når de har lært at sikre selv, og har sikret andre mindst 50 gange. Men de må gerne klatre alene på den lille klatrevæg inde ved madrassen i Niveau 0 (den der hedder Bouldervæggen, red.).”
Hvordan kommer man med i klatreklubben?
Dan: ”Det gør man ved at klatre ofte og tage et sikkerhedskursus, så man selv lærer at sikre, og hvor man altså skal sikre 50 gange. Det tager typisk et par uger.”
Hvor længe har du været klatreinstruktør?
Dan: ”Det har jeg været i to år.”
Hvad nu hvis man bliver bange?
Dan: ”Jeg prøver at vurdere, om et barn er meget nervøst, og hvis han eller hun er det, så lader jeg dem ikke komme særlig højt op på væggen. For det er jo synd for dem, hvis de bliver bange.”
”Hvis de bliver bange, mens de oppe på væggen, så prøver jeg at hjælpe dem med at slappe af og være rolige og få dem til at slippe rebet, så jeg kan fire dem ned. Nogle gange, når man bliver bange deroppe, kan man gå i panik og holde fast i rebet. Men jeg kan ikke fire klatrerne ned, hvis ikke de giver slip.”
”Normalt ender børnene med at klatre med ad sig selv, eller også firer jeg dem ned. Jeg har kun en enkelt gange måtte klatre op på væggen selv for at hjælpe et barn ned.”
Er der en venteliste til at komme til at klatre?
Dan: ”Nej, der er ingen venteliste, man møder bare op. Men det hænder, at jeg nogle gange må sige til nogle børn, at de må komme igen om nogle timer eller måske i morgen. Der er så mange, der gerne vil klatre.”
Hvad skal man vide, før man klatrer?
Dan: ”Man behøver ikke at vide noget. Man skal bare have udstyret på.”