Super interview med køkkenmagikeren Laila:
”Mange børn tror, det er mig, der betaler for jeres mad!”





I Pumpestationens køkken svinger Laila med gryder og pander. Og faktisk har hun lavet mad i pander så store som køkkenborde og gryder så store, at der kunne være tre børn indeni dem. Børnereporterne Glenn og Hektor har talt med Laila om, hvordan det er at lave mad til 200 børn, om hvem der betaler for maden, og om hvordan klubbens børn kan få indflydelse på menuen.



Tekst af: Glenn & Hektor

Foto: Helle Bjerre Christensen


Hvor mange børn laver du mad til hver dag?

”Jeg laver mad til 200 børn.”


Okay, det er meget.


”Ja, men det er ikke hver dag, at der kommer 200 børn. Nogle gange kommer der kun 150. Men jeg forbereder altid, så der er mad nok til 200.”


Altså, hvordan gør du det?

” Jeg laver maden, inden I kommer. Jeg starter altid kl. 11 eller halv 12 og forbereder maden. For når man skal lave mad til mange, så tager det længere tid.”


”Men jeg gør i virkeligheden det samme som jeres mor og far, eller som I gør hjemme i jeres køkken. Jeg har bare større gryder og større fade. Og så har jeg to ovne og to komfurer. Så det hele er bare større, så der kan laves mad til flere.”


Men er det svært at lave mad til så mange mennesker?

”Jeg synes ikke, det er svært. Jeg synes derimod, det er svært at finde på noget spændende at lave. Fordi det skal være noget, man kan lave i et almindeligt køkken som her.”


Hvordan finder du ud af, hvad for noget mad du vil lave?

”Før lavede jeg jo rigtig meget sandwich og alle sådan nogle ting. Det er jo sådan noget mad, jeg har været vant til at lave i andre klubber. Nu vil ledelsen af klubben gerne have, at jeg skal lave varm mad til jer hver dag. Og jeg bruger rigtig meget jer børn til at sige, hvad I godt kunne tænke jer at spise. Børnene kommer også selv og siger til mig: Kan du ikke lave det eller det.”





Hvad koster det at lave mad til så mange?

”Jeg vil tro, det koster mellem 7 og 10 kr. pr. barn at lave mad.”


Hvor lang tid tager det? ”Det tager cirka 3-4 timer hver dag.”


Hvor kommer pengene fra?

”Pengene kommer her fra klubben. Det vil sige, at nogle af pengene til maden betales af jeres forældre, fordi de betaler penge hver måned til aktiviteter og mad og sådan noget. Og resten betaler klubben. Så det har slet ikke noget med min økonomi at gøre.”


Du har fortalt os, at nogle børn faktisk troede, det var dig, der betalte.

”Ja, der er rigtig mange børn, der kommer og spørger, om det er mig, der betaler for maden. Og det er det ikke. Klubben får en stor pose penge fra Københavns Kommune, så I alle sammen kan gå her. Og de penge bliver brugt til mad, møbler, ture og alt mulig andet. Så I fx kan drikke saftevand. Og spille ludo. Eller bordtennis.”


Hvem køber ind og hvor køber I ind?

”Det er mig, der køber ind. Og jeg køber ind hos nemlig.com. Kender I det?”


Ja. (Hvis du ikke ved hvad Nemlig.com er så er det en shopping platform for mad og opskrifter, red.)


”Og så køber jeg ind hos et stort firma, der hedder AB Catering, som kun sender mad ud til institutioner, restauranter og hoteller, hvor man ikke kan købe privat.


(Interviewet fortsætter under boksen)



Hvordan får du variation i maden?

”Det gør jeg ved at læse opskrifter på nettet, kigge i kogebøger og ved at spørge børnene i klubben.”


Kan vi børn få lov til at være med til at lave mad?

”Det må I gerne. Der er ind imellem børn i køkkenet, der gerne vil være med til at lave mad. Og så er de med. Også til at servere.”


Hvordan har du lært at lave mad til så mange mennesker?

”Før jeg kom her, havde jeg aldrig prøvet at lave mad til så mange børn alene. Det var helt nyt for mig. Jeg er uddannet i et hospitalskøkken på Herlev Hospital, hvor man laver mad til 3.000 mennesker hver dag. Derfor laver man ikke hele retten selv, men man rører fx rundt i sovsen eller steger frikadeller.”


”Det foregår sådan, at man møder ind om morgenen, og så står der fx fire mennesker og steger frikadeller, fire og laver dessert og fire-fem mennesker og laver sovs. Så man er rigtig mange i sådan et køkken. Der er også nogen, der laver alle grøntsagerne. Og nogen laver alt kødet.”


”Og der har man gryder, der er så store, at tre børn på jeres størrelse ville kunne være nede i én gryde. Man har maskiner, der rører rundt i gryderne. Og man har pander, der er næsten lige så store som et køkkenbord.”


Hvordan finder du ud af, hvad du vil lave?

”Det gør jeg ved at spørge børnene. Og så ved at kigge lidt på nettet samt i nogle kogebøger og blade. Jeg laver, hvad jeg selv synes ser spændende ud. Og så tænker jeg, om det kan lade sig gøre at lave det her i køkkenet. For nogle retter kræver jo, at man er flere om det.



Fra cupcakes til chokoladecookies i cafeen





Hver fredag breder der sig en herlig duft af hjemmebag i alle Pumpestationens kroge og hjørner. For om fredagen bager børnene med Helle i cafeens lille køkken. Læs med her, hvordan Helle og børnene vælger, hvilke kager vi skal bage, og hvordan du selv kan komme med på bageholdet.



Af: Signe Dannesø Appel & Victoria Gabriel Falkencrone

Foto: Helle Bjerre Christensen


Spørgsmål: Hvordan finder du ud af, hvad vi skal bage?

”Jeg spørger nogle gange børnene, om der er nogle særlige ting, de gerne vil bage. Og ellers så søger jeg på internettet eller kigger i kogebøger for at finde nogle nye ideer. Men tit er noget af det, vi vælger at bage, fx cupcakes, cookies eller hindbærsnitter – kager som er nemme at bage sammen og nemme at dele med familien derhjemme.”


Spørgsmål: Hvordan finder du opskrifter?

”Det gør jeg netop ved, at jeg kigger i de kogebøger, jeg har derhjemme, og kigger på internettet.


Spørgsmål: Hvordan er det at bage med børn?

”Det er rigtig sjovt, og det er rigtig hyggeligt, og det kan også godt være lidt kaotisk nogle gange. For rigtig mange vil gerne være med. Men det er også rigtig skægt, og jeg kan godt lide at bage med børn.”


Spørgsmål: Er det nemt at holde styr på børnene?

”Ja, det synes jeg, det er. Der er som sagt rigtig mange børn, der gerne vil være med til at bage. Så det er aldrig et problem at få nogen med.”

”Det, der måske nogle gange kan være en lille udfordring, er, at der er så mange af de børn, der ikke er plads til på bageholdet, som alligevel kommer og spørger, om de må være med, og om de må smage kagerne, allerede før de er kommet ud af ovnen.”

”Det kan godt være en lille smule stressende engang imellem. Fordi vi har ikke plads til så mange ad gangen. Jeg tager som regel 6 børn med, og deler dem op i to grupper. Og så laver vi to gange en dej, for at de kan være med til at lave dejene helt fra bunden.”





Spørgsmål: Hvordan kommer man med til at bage?

”Det gør man ved, at man skriver sig på en seddel, som jeg hænger op ude på opslagstavlen i infoen. Jeg hænger den op hver torsdag cirka kl. 15:15, for at alle kan nå at komme ned i klubben og have en chance for at skrive sig på. De første, der skriver sig på listen, får lov at være med til at bage. For at give alle en chance for at være med, har jeg indført en regel om, at man kun må være med hver anden gang.”


Spørgsmål: Hvem betaler for en ingredienserne? ”Det er sådan set klubben, der gør det. Altså forældrene betaler jo et beløb for, at I går hernede, og de penge bliver blandt andet brugt til at dække forskellige aktiviteter. Men derudover er det klubben, der betaler for ingredienserne.”


Spørgsmål: Koster det noget at være med?

”Nej, det koster ingenting.”


Spørgsmål: Hvornår kan man være med?

”Jeg bager som udgangspunkt med børnene hver fredag. Og som jeg fortalte før, kan man være med hver anden gang.”


Spørgsmål: Får man lov til at få kagerne med hjem?

”Ja, det gør man. Vi sørger altid for at bage en meget stor portion, sådan at de børn, der er med til at bage, kan få nogle kager med hjem. Derudover sørger vi også for at bage så mange kager, at også alle de andre børn – og voksne – i Pumpestationen - får lov at smage. For ellers er det jo ren tortur for dem at gå rundt og dufte til de lækre kager, som vi bager, hvis de slet ikke må smage.”



Festlig Fastelavnsfest i Pumpestationen





Der var en business-engel, der var kaniner med lange ører, en zebra, politibetjente, gamle fruer og herrer med stok, sixpence og strikketøj samt mange flere fantasifulde udklædninger, da Pumpestationens børn slog katten af tønden lige før vinterferien. Læs her en reportage fra festen skrevet af børnereporterne Asta og Signe.



Reportage af: Asta Jip Hofman Stentoft & Signe Dannesøe Appel

Foto: Helle Bjerre Christensen


Fredag den 9. februar var der fastelavnsfest i Pumpestationen. Der var mange flotte kostumer. Der var tøndeslagning inde i fodboldburet, og man var delt op efter klasse og køn. Bagefter tøndeslagningen serverede Laila varm kakao og fastelavnsboller i køkkenet. Der blev kåret kattekonger og kattedronninger fra hver årgang, og så var der også nogle af børnene, der fik priser for deres udklædning. Børnereporterne var med til festen, hvor vi interviewede de 3 børn, der fik priser for deres flotte hjemmelavede kostumer. Vinderne fik hver to biografbilletter i præmie.


DET SJOVESTE KOSTUME: Charlie - Gertrud Sand med sin elskede foodprocessor





Jeg fik ideen, efter at jeg havde set The Julekalender sammen med min mormor og morfar, som er flyttet tilbage til Danmark fra Canada, hvor de har boet i 43 år. Så derfor kendte de ikke The Julekalender eller Gertrud Sand. Vi havde i forvejen parykken. Underkjolen er min mormors, og bh’en og underkjolen er min mors. Sokkerne inde i bh’en er min fars. Cardiganen er min søsters, og brillerne er min søsters gamle solbriller.



DET GENNEMFØRTE KOSTUME: Asta - Sky med regndråber





Jeg tænkte først på at lave et candyfloss-kostume, men så fandt jeg en bedre ide. Jeg ville være en sky med regndråber. Kostumet er lavet af vat og bamsefyld, og det tog en hel dag at lave det. Regndråberne har jeg lavet af filt, og der er enkroner inden i dem, så dråberne tynges ned. Jeg har også puttet lyskæder i skyen.



YNDLINGSMAKKERPAR: Emily og Ingrid – Ægteparret Ingegert og Ole





Vi havde aftalt, at vi skulle være noget sammen, og noget der var sjovt. Og vi tænkte på at være noget fra gamle dage. Vi endte med at være et gammelt ægtepar, fordi vi syntes, at det var sjovt. Emily aka Ingegert: Hatten lånte jeg af min søster, og kjolen er min mors, fra da hun var lille. Strikkepindene er mine egne. Ingrid aka Ole: Jeg var Egon Olsen sidste år til fastelavn, så jeg havde allerede jakken. Slipset er min fars, og skægget har jeg købt i Tiger.



Fantasien får frit løb i rollespils-værkstedet





Orker, elve, dværge og masser af fri fantasi hersker i Pumpestationens rollespilsværksted, hvor en gruppe børn knytter venskaber over deres fælles interesse: At spille rollespil og male figurer. Børnereporterne har talt med Peter, som har bygget værkstedet op fra bunden, men som nu giver stafetten videre.



Interview: Markus Metellus Busted Mølgaard & Levi Karstens Brandt

Foto: Helle Bjerre Christensen


Hvad er dit tilbud til børnene i dit værksted?


”Mit tilbud til børnene er, at de kan komme og spille brætspil, de kan spille rollespil, de kan male figurer, og så kan de spille de her store figurspil som for eksempel Warhammer og Ringenes Herre. Det er de forskellige ”grene”, der er i rollespillets værksted. Hvis man tager en af de fire store ”grene”, for eksempel rollespil, så er der ud fra det nogle nye små ”grene” - det kan for eksempel være figurmaling eller selve historien i spillet.


”Hvad er dit yndlingsrollespil?”


Dungeons & Dragons (D&D, red.) er nok mit yndlingsrollespil, for det er det, jeg kender bedst. Der er en masse forskellige systemer, der allesammen kan noget forskelligt. Hvis nu man vil lave en historie med nogle børn, der skal overleve zombier, der kommer udefra, så kan man godt bruge Dungeons & Dragons-reglerne til det. De er som et skelet, som man bygger regler ovenpå.”


”Der er også nogle spil, der har mere fokus på et bestemt univers. Der er for eksempel et Star Wars rollespil og et Ringes Herre rollespil.”


Hvordan kommer man i gang med at spille rollespil i rollespilsværkstedet?


”Der er to måder, man kan gøre det på. Man kan komme til mig, som er Dungeon Master, og så hjælper jeg børnene med at komme i gang. Og så er det mig, der sidder og fortæller historierne, og børnene, der er karaktererne i rollespillet.”


”Den anden måde er, at I børn selv spiller bordrollespil. Der behøver I ikke at have mig med som Dungeon Master, hvis nu der er en af børnene, der gerne vil være det. Men jeg vil altid gerne hjælpe med at sætte i gang, og give noget feedback til, hvordan I kan komme i gang.”


(Interviewet fortsætter under billedet)





Kan man være med uden at vide noget som helst om rollespil?


”Det kan man sagtens. Man skal bare have lyst og man skal bare møde op. Man behøves ikke at kunne regler eller noget. Det tager vi hen ad vejen.”


”Det er også den nemmeste måde at komme i gang med bordrollespil på. Mange kan godt blive lidt forskrækkede, når de ser alle de bøger, der står i reolerne hernede, regelbøger og monstre og alt muligt. Men bare rolig, det er mig, der skal have styr på alt det.”


Hvor hurtig kan man komme i gang med at spille bordrollespil, hvis man overhovedet ikke har prøvet det før?”


Hvis jeg sagde til dig, at nu skal vi spille, men først skal du læse 200 sider, og du skal se den her video, og så skal du ind på den her hjemmeside, så ville du sikkert synes, at det var kamp kedeligt lige med det samme. Så derfor plejer jeg at sige, at vi skal spille med det samme, og så forklarer jeg ellers reglerne, mens vi spiller. Og så har jeg måske printet nogle karakterer ud. Og så spørger jeg dig om, om du har lyst til at være en, der kan snige dig, eller en der er god til at slås med rustning og sværd, eller måske en, der kan magi. Og så skal du tænke: Hvad har jeg lyst til at spille? Hvad lyder spændende her?”


Hvad er forskellen på at spille rollespil og spille fx Ludo eller Matador?”


Rollespil er et narrativt fortællespil, hvor der er en historie, man laver sammen. I rollespil lever man sig ind i, hvilken figur man er. Man kan nogle gange måske føle sig som en ludoprik, der bliver slået hjem. Men Ludo er mere et konkurrencespil, hvor der er en vinder. I rollespil er der derimod en meget fri tolkning af regler. Hvis du spiller Matador, kan du ikke bare sige: Jeg vil egentlig godt lige prøve at hoppe over og købe Rådhuspladsen. Det kan man ikke, for i Matador er man nødt til at følge reglerne meget specifikt.”


Kan du forklare mig, Hvordan man spiller en rolle?”


Du skal selv have en idé om, hvilken rolle du er. Er du for eksempel en karakter, der er god til at slås eller til magi? Det fede ved rollespil er, at man kan spille noget helt andet, end den man er. Hvis nu at man måske er en lidt stille type, der sidder i klassen og kun rækker hånden op, når man er helt klar over, hvad svaret er. Så kan man i rollespil sige sådan her: Nu spiller jeg en, som er megamodig, eller ret fræk, og som altid siger det første, der falder en ind og prøver at smide en joke afsted.”


Hvad er så dit yndlingsfigurspil?


”Jeg synes, at Ringenes Herre, er det bedste figurspil. Jeg kan rigtig godt lide, hvordan spillet fungerer, det er nemt at komme i gang med og det er hurtig slut igen. Vi spiller jo også meget Warhammer i rollespilsværkstedet, og det er også et godt spil, men jeg synes, at Ringenes Herre har det bedste regelsystem. Det er lidt mere fair, og der sker lidt mere i det.”


”Warhammer er et spil med mange store figurer, der hopper rundt. Det kan godt virke lidt tungt, og så tager det rigtig lang tid at komme igennem én tur. Så den, man spiller med, kan hurtigt komme til at kede sig lidt, fordi man skal sidde og kigge på den anden, der bare ruller 200 terninger, mens man selv bare står og fjerner figurer, der er døde.”


Kan du sige tre gode ting ved rollespil?”


Nummer 1. Man kan være kreativ. Man kan jo være og spille lige den/det, man vil. Og når jeg er Dungeon Master, kan jeg også selv bestemme, hvilken historie, jeg godt vil have, at de her spillere skal ud på. Skal de ud og løse et mord-mysterie? Skal de prøve at bryde ind i en bank? Eller skal de bare prøve at redde en gammel kone, der er ved at miste sin gård? Der er frit slag i spillet, så både dem, der spiller og den, der er Dungeon Master, får brugt deres fantasi rigtig meget.”


(Interviewet fortsætter under faktaboksen)



​”Nummer 2. Der er meget sammenhold i rollespil. Det er ikke et spil, der handler om at være den bedste. Det er mere et spil om at arbejde sammen. Og det er altid de spil, jeg synes, der er det bedste. Det er dem, hvor man skal hjælpe hinanden.”


”Nummer 3. Det bringer folk sammen. Man hygger sig meget, når man spiller det. Hvis den rigtige stemning er, at man sidder rundt om et bord og har taget lidt snacks med, så er det vildt hyggeligt at sidde og spille. Også fordi at det konkurrencemæssige element er fjernet. Og så lærer man også lidt om hinanden og lidt om sig selv undervejs.”


Skal man være klog på at kunne spille rollespil?”


Det er jeg et levende bevis på, at man ikke behøver at være. Man skal have lyst til at åbne op for noget fantasi og være kreativ, og det behøver man nødvendigvis ikke at være klog for at kunne. Matematikken er rigtig, rigtig nem heldigvis. Det er ikke tit, at det er mere end to tal, man skal lægge sammen. Og det højeste tal, du skal kunne lægge sammen, er 20 plus et 1 cifret tal.”


Hvor meget betyder rollespil for dig?


”Det betyder rigtig meget. Når jeg spiller med mine venner, har vi noget sjovt at spille sammen, som vi altid synes er fedt. Især når man bliver lidt ældre, og man har børn og kærester og alt muligt, så er det måske ikke længere så tit, at man ser sine venner. Så at ses til noget rollespil, det kan være virkelig, virkelig hyggeligt.”


”Derudover betyder det også meget for mig, fordi det er mit job. Jeg spiller rollespil og maler og spiller brætspil hernede med jer børn, og jeg synes, det er fantastisk, at jeg får lov til at lave noget, som jeg synes er spændende og sjovt sammen med jer her. Så det betyder rigtig meget for mig.”


Hvor mange penge har du brugt på rollespil?


”Der vil jeg godt have min advokat til stede, og du skal love mig, at min kæreste aldrig nogensinde kommer til at høre svaret på det. Jeg ved det faktisk ikke. Flere tusinde kroner. Altså det er mange, mange, mange, mange penge. Men jeg har også spillet rollespil længe. Faktisk lige siden jeg var på jeres alder.”


Du stopper jo desværre den 1. februar, fordi du har fået et nyt job i en anden klub. Hvad kommer det til at betyde for rollespilsværkstedet?


”Nu er der blevet skabt en rollespilskultur her, som bliver givet videre til andre, der også har en passion for rollespil. Det er dejligt, at jeg har kunne inspirere børnene, og selv hvis der ikke skulle komme et dedikeret rollespilsværksted, så lever rollespillet videre. Rollespil er et rigtig godt alternativ til de børn, der ikke lige er til e-sport eller fodbold, men som synes, at fantasy og science fiction er det fedeste.”



Hannes jul i Krea





December står for døren, og det betyder ekstra travlhed hos Hanne og Victoria i Pumpestationens juleværkssted. Her strømmer det hver eftermiddag til med børn, der hygger sig og lytter til julemusik, mens de laver julepynt, julekalendere og masser julegaver. Her fortæller Hanne, der står for værkstedet, om alt det sjove, vi børn kan lave i hendes juleværksted.



Interview: Asta Jip Hofman Stentoft

Foto: Helle Bjerre Christensen


Hvornår åbner dit juleværksted?


”Det åbnede faktisk lige efter halloween, og der kommer allerede rigtig mange børn herop. Der kommer både dem, som plejer at komme i Krea, og så kommer der også alle de børn, som ikke plejer at komme herop, men som rigtig gerne vil lave julegaver eller en julekalender.”


Hvordan kan vi børn vide, hvilke forskellige ting vi kan lave juleværkstedet?


”Vi har nogle reoler i krea, hvor vi sætter alle de ting på hylderne, som I kan lave julegaver og pynt af. Det er alt fra tekstiler, æsker, glas og pap til garn, perler, malerlærreder og filt. Derudover kan de også se på nogle opslagstavler, hvad de kan lave. Og så har vi også en masse ting stående fremme, som vi selv har lavet, til inspiration.”


Skal man være kreativ for at lave ting i Krea?


”Nej, du skal bare have lyst. Der er noget for alle børn her. Nogle har bare lyst til at lave en lillebitte ting, som skal gå hurtigt. Andre kommer her hver dag og bruger gerne uger på at lave ting.”


Hvad nu hvis man ikke har så meget tid?


”Vi har også noget til dem, der ikke har så meget tid. De kan for eksempel brænde en ske, pynte et lys med posca tusch eller dekorere en lille æske.”





Kan man også lave pynt?


”Ja, det kan man. Vi har hængt en lang snor op, som vi har pyntet med hjemmelavet julepynt, som børnene selvfølgelig også kan lave.”


Koster det penge at lave gaver i juleværkstedet?


”Noget koster penge at lave, og noget er gratis. Men vi prøver at holde priserne så langt nede som muligt, så alle kan være med. De fleste ting koster kun en lillebitte smule. Et fedt perlearmbånd koster for eksempel 1 krone. Og så er der jo også genbrug. Børnene kan male de flotteste malerier på pap i stedet for, at de behøver at købe et lærred. Så der er mange valgmuligheder og noget for alle.”


Hvordan betaler børnene så for de gaver, de har lavet?


”Når vi køber materialer ind til Krea, betaler børnene halvdelen af købsprisen. Det foregår ved, at deres forældre betaler penge, der sættes ind på en aktivitetskonto. Når børnene så har lavet en ting i krea, skriver de ind i en mappe, hvad de har lavet. Og så bliver det trukket fra deres aktivitetskonto cirka 3-4 gange om året.”



15 julehits i Krea





1. Du kan sy nisser og kræmmerhuse.

2. Du kan lave bordskånere og lysestager af mosaik.

3. Du kan lave string art.

4. Du kan dekorere/male en trækasse.

5. Du kan male og tegne på krus og skåle.

6. Du kan brænde fine mønstre på grydeskeer, bøjler og trækasser.

7. Du kan male billeder med akvarel eller akrylmaling.

8. Du kan lave armbånd, øreringe og halskæder.

9. Du kan sy indkøbsnet og penalhuse.

10. Du kan strikke grydelapper eller karklude.

11. Du kan knytte nøgleringe og lave nøgleringe i læder.

12. Du kan sy toilettasker i stof eller af presenninger fra byggemarkeder.

13. Du kan strikke en taske.

14. Du kan brodere en bordskåner.

15. Og så kan du selvfølgelig sy din egen nissehue.


Der er masser og masser af andre flotte ting, du kan lave i juleværkstedet. Og som Hanne siger: ”Der kommer endnu mere.”



4 hurtige til Hanne





Hvad er din yndlings-julekalender?


”Åh ja, så gammel er jeg, at jeg ikke kan huske, hvad de hedder.”


Hvad er dit yndlings-julemad?


”Det er nok flæskesteg.”


Hvad er din yndlings-julesang?


”Det er ”Driving Home for Christmas””.


Hvad kan du bedst lide: Jul eller halloween?


”JUL!”



Julekonkurrence:





Vind Børnereporternes bedst-i-test-julekalender



Gæt hvor mange skumjulemænd, Børnereporterne har proppet i glasset, som står på bordet hos Laila i køkkenet. Den, der kommer tættest på med sit gæt, vinder vores favorit fra julekalender-testen, som du kan se her på hjemmesiden. Du kan give dit bud fra tirsdag den 28/11 til torsdag den 30/11. Vinderen af konkurrencen kåres af Børnereporterne den 30. november kl. 15.30 i køkkenet.





Børnereporterne tester: julekalendere





Hvis også du har svært ved at vælge, hvilken julekalender du vil plage dine forældre om i år, så læs med her. Vi har nemlig ofret os for den gode sags tjeneste og tygget os igennem hele otte forskellige julekalendere, der byder på lidt for enhver smag - både det sure, det stærke, det søde og det sunde.


Børnereporternes panel består af: Uma, Asta, Signe, Victoria, Markus, Levi, Hector og Glenn. Alle julekalenderne er købt i Netto.





Dumle (59 kr.): 3 nissehuer





Der gemmer sig ikke de store overraskelser bag lågerne, men på forsiden er der en sjov jule-ord-gåde, som du kan løse, mens du gumler på Dumle.


Smag: Hvis du kan lide de klassiske Dumle-karameller, vil du også kunne lide denne, der byder på karameller i fire forskellige varianter. (3 huer)


Er den pengene værd? Den er lidt kedelig og skuffede os lidt med udvalget. Men det trækker op, at der er noget særligt bag lågen den 24/12. (3 huer)


Er den julet? Ja, den er blandt de mest julede. (4 huer)





Oreo Marabou (85 kr.): 3 nissehuer





Oreo med chokoladeovertræk? Ja, det får du i denne kalender. Og så får du også en masse lækker Marabou-chokolade men ikke så mange kiks. Så hvis du er fan af Oreo kiks, kan du måske blive lidt skuffet.


Smag: Vi elsker chokolade, dog er noget af chokoladen lidt for sød for vores smag. (3 huer)


Er den pengene værd? Ja, men forvent ikke den store variation i chokoladen. (3 huer)


Er den julet? Ud over et flot juletræ er forsiden lidt kedelig og afslører faktisk alt indholdet, hvilket ødelægger overraskelsen lidt. (3 huer)





Celebrations (85 kr.): 2 nissehuer





Denne julekalender er fyldt med de klassiske chokoladebarer som Bounty, Twix, Maltesers, Milky Way og Snickers.


Smag: Den smager af de kendte chokoladebarer. Men ingen overraskelser. (3 huer)


Er den pengene værd? Nej, og forventer du lidt ekstra bag lågen den 24. december bliver du slemt skuffet. (2 huer)


Er den julet? Æsken er formet som et juletræ, men ellers synes vi ikke, den er særlig julet. (2 huer)





Milka (59 kr.): 4 nissehuer - VORES FAVORIT!!!





Hvis du leder efter en kalender, hvor chokoladen oser af jul, og der er gjort noget ekstra ud af detaljerne i figurerne, så behøver du ikke at lede længere. Chokoladen er god, og der er lækker mælkecreme indeni.


Smag: Alle smager rigtig godt - men af det samme. Så udseendet er også med til at trække karakteren op. (4 huer)


Er den pengene værd? Ja, det synes vi. Chokoladen er god og kalenderen er billig i forhold til de fleste andre. (3 huer)


Er den julet? Ja. De har gjort rigtig meget ud af den, og den er en af de mest julede, vi har testet. (4 huer)





Skipper’s pipes (99 kr.): 3 nissehuer





En sjov lakridskalender, der fordrer, at du kan lide … ja lakridspiber. For der er intet andet. Til gengæld er der en ekstra nødlakrids i pakken. Og så er der også en ekstra stor gave den 24.


Smag: Så længe, du kan lide lakridspiber – søde og salte - kan du lide denne her. (3 huer)


Er den pengene værd? Ja, i høj grad. Du får rigtig meget for pengene. (3 huer)


Er den julet? Den er julet og flot lavet med sjove detaljer. Selv mågerne og isbjørnen har lakridspiber i munden, og tallene på lågerne er formet som de sorte piber. (3 huer)





Fruit Funk (50 kr.): 2 nissehuer





Den henvender sig til mindre børn og med sine veganske frugtbarer og rosiner er den et godt alternativ til børn, der enten ikke kan lide slik, eller som ikke må få det. Men det bliver nu aldrig spændende at finde en pakke rosiner bag lågen.


Smag: Det er lidt svært at sige, hvad frugtbarerne smager af, selv om de kommer i mange forskelle smage, herunder jordbær, banan og fersken. (3 huer)


Er den pengene værd? Nej, det er meget dyrere end at købe frugtstænger og rosiner separat. (3 huer)


Er den julet? Den er mere vinteragtig. Det eneste julede er hundene fra Paw Patrol, der har fået nissehuer på. (2 huer)





Chupa Chups (99 kr.): 3 nissehuer





Hvis du elsker frugtslik og slikkepinde er denne kalender nok noget for dig. Fordelen er, at der er mange forskellige slags slik.


Smag: En klassisk sliksmag. (4 huer)


Er den pengene værd? Ja, men den burde have været lidt billigere. (3 huer)


Er den julet? Forsiden er noget rodet - men også sjov. Dog afsløres indholdet udenpå boksen, hvilket nogle vil være kede af og andre glade for. (3 huer)





Brain Blasterz (39 kr.): 3 nissehuer





Dette er julekalenderen for dig, der ikke kan få det surt eller stærkt nok.


Smag: Både surt, sødt og stærkt. Lige fra cola og kirsebær til lime og appelsin. (3 huer)


Er den pengene værd? Ja, der er mange forskellige smage, og det er den billigste kalender blandt dem, vi har testet. (3 huer)


Er den julet? Nej, og det trækker ned. Men udseendet gør én nysgerrig efter at prøve den. (1)


Børnereporternes panel består af: Uma, Asta, Signe, Victoria, Markus, Levi, Hector og Glenn. Alle julekalenderne er købt i Netto.





Der er næsten altid kø ved klatrevæggen





I Pumpestationen er der mange aktiviteter for os børn. Og en af de meget populære er klatring. Her hjælper Dan, som er uddannet klatreinstruktør, os børn med at klatre og sikrer, at vi ikke kommer til skade. Børnereporterne har interviewet Dan. Så læs med her, og bliv klogere på klatring.



Interview: Signe Dannesø Appel, Asta Jip Hofman Stentoft og Uma Rose Stenshøj

Tekst: Signe Dannesø Appel


Er det egentlig farligt at klatre?


Dan: ”Det kan være farligt, men hvis man er forsigtig og tager sine forholdsregler, så behøver det ikke at være farligt. Og det er sjældent farligt indendørs.”


Hvad gør du for at forhindre, at der er børn, der kommer til skade?


Dan: ”For det første så er det mig, der står for sikkerheden, og når jeg ikke er her, er væggen lukket. Og så tjekker jeg hele tiden, at udstyret ikke er gået i stykker. Børnene er altid spændt fast i et reb, som jeg sikrer med en reb-bremse nede fra jorden.”





Tre børnereportere på klatrevæggen. Foto: Helle Bjerre Christensen.


Må man klatre uden, at en voksen er til stede?


Dan: ”Normalt må man ikke klatre alene på den store klatrevæg, uden at jeg er til stede. Børnene må først klatre alene, når de har lært at sikre selv, og har sikret andre mindst 50 gange. Men de må gerne klatre alene på den lille klatrevæg inde ved madrassen i Niveau 0 (den der hedder Bouldervæggen, red.).”


Hvordan kommer man med i klatreklubben?


Dan: ”Det gør man ved at klatre ofte og tage et sikkerhedskursus, så man selv lærer at sikre, og hvor man altså skal sikre 50 gange. Det tager typisk et par uger.”


Hvor længe har du været klatreinstruktør?


Dan: ”Det har jeg været i to år.”


Hvad nu hvis man bliver bange?


Dan: ”Jeg prøver at vurdere, om et barn er meget nervøst, og hvis han eller hun er det, så lader jeg dem ikke komme særlig højt op på væggen. For det er jo synd for dem, hvis de bliver bange.”


”Hvis de bliver bange, mens de oppe på væggen, så prøver jeg at hjælpe dem med at slappe af og være rolige og få dem til at slippe rebet, så jeg kan fire dem ned. Nogle gange, når man bliver bange deroppe, kan man gå i panik og holde fast i rebet. Men jeg kan ikke fire klatrerne ned, hvis ikke de giver slip.”


”Normalt ender børnene med at klatre med ad sig selv, eller også firer jeg dem ned. Jeg har kun en enkelt gange måtte klatre op på væggen selv for at hjælpe et barn ned.”


Er der en venteliste til at komme til at klatre?


Dan: ”Nej, der er ingen venteliste, man møder bare op. Men det hænder, at jeg nogle gange må sige til nogle børn, at de må komme igen om nogle timer eller måske i morgen. Der er så mange, der gerne vil klatre.”


Hvad skal man vide, før man klatrer?


Dan: ”Man behøver ikke at vide noget. Man skal bare have udstyret på.”



Uma's første klatretur





Hej jeg hedder Uma. Jeg går i 4.u, og det her er min historie om den første gang, jeg klatrede på klatrevæggen i Pumpestationen.



Tekst: Uma Rose Stenshøj


Jeg havde ikke troet, at jeg nogen sinde skulle op på den stejle klatrevæg, da jeg første gang var på besøg i Pumpestationen, inden jeg begyndte i klubben. Jeg syntes, at det så alt for svært og farligt ud.


Men allerede en af de første gange, jeg var i klubben, fik jeg alligevel lyst til at prøve at klatre. Fordi det så sjovt ud, fordi jeg var nysgerrig, og fordi det så nemt ud, da 5. klasserne gjorde det. Så derfor endte jeg selv hurtigt midt på klatrevæggen iført klatresele og klatresko.


Det startede alt sammen med, at jeg skulle have en sikkerhedssele og nogle særlige klatresko på. Det tog lidt tid, fordi det var svært at finde den rigtige størrelse sko, og det er vigtigt, at både sele og sko sidder godt. Dan sikrede, at selen ikke kunne knække, og satte en rebbremse om selen, så han kunne sikre mig nede fra jorden, så jeg ikke faldt ned.


Jeg var nervøs men også parat. Jeg gik fra højre greb til venstre greb, og når jeg ikke kunne finde et greb at tage fat i, fortalte Dan mig, hvilket jeg skulle tage fat i, og hvor jeg skulle sætte mine fødder. Jeg kom halvvejs op mod toppen, og så turde jeg ikke mere. Men det var jo også min første gang.


Jeg ville gerne ned, og Dan sagde, at jeg skulle slippe grebene, hvorefter han firede mig langsomt ned i rebet. Det var faktisk ret sjovt, og mens jeg blev firet ned, skrålede jeg sangen ”I believe I can fly”.


Bagefter sagde Dan, at jeg havde valgt den sværeste rute. Jeg havde været både spændt og nervøs for min første klatretur op ad den lodrette væg, og jeg havde klaret det!!


Det er VIRKELIG noget, jeg kan anbefale, især for dem, der har krudt i rumpen … som mig.



Asta’s klatreguide





Hvis du ikke ved så meget om klatring og gerne vil blive klogere, så får du her en masse god viden, som kan klæde dig på til din første klatretur.



Tekst: Asta Jip Hofman Stentoft.


HVAD SKAL DU BRUGE?

Du skal ikke være bange for, at du skal ud og købe en masse udstyr. ”Pyha” siger alle forældrene nok. Du kan nemlig låne det af Dan, men hvis du klatrer meget, er det en god ide at købe dine egne klatresko, for det er vigtigt, at de sidder godt til.


Som sagt skal du bruge klatresko, og så tænker du sikkert: ”Hvorfor kan jeg bare ikke tage mine egne sko på?”


Se, dine kondisko er lavet af et andet materiale end de seje klatresko, og det er vigtigt, at du står RIGTIG, RIGTIG godt fast. Men hvis du klatrer tit, er det en god ide at købe sine egne sko, så de sidder RIGTIG, RIGTIG godt fast.


Du skal også bruge en rebbremse.


Du skal også bruge en klatresele med et reb, i så Dan kan holde fat i dig, så du ikke falder ned.


HVORDAN KLATRER MAN? Du skal bruge nogle hænder og fødder til at gribe fat i de forskellige greb på de forskellige ruter. Du starter med at gribe fat med hænderne, derefter finder fødderne greb at stå på, og så fortsætter du ellers på den måde.


HVORNÅR FÅR MAN KIKS? Hvis man når til tops i en af de sværeste ruter, står der nogle kiks deroppe, som du så kan tage en af som belønning.


KLUBBENS UDFLUGTER: En gang om året tager klatreklubben på deres årlige klatrecamp på Bornholm, hvor de klatrer på klipper. Derudover tager Dan også børnene med ud og udforsker de forskellige klatrevægge i København.


HVORNÅR KAN MAN KLATRE? Se, det er jo ret vigtigt at vide, hvornår man kan klatre. Man kan klatre mandag-torsdag. Det er typisk fras klokken 14-18, men nogle gange er klatrevæggen også åben i ferier.


RUTERNE: Der er tre klatrevægge inde i klatrerummet. Hver væg har fire ruter, så der er 12 i alt. Derudover er der også en masse ruter på Bouldervæggen i Niveau 0.


Dagens klatrejoke: Alle børnene blev firet ned undtagen Keld, han hoppede selv!