Jeg havde ikke troet, at jeg nogen sinde skulle op på den stejle klatrevæg, da jeg første gang var på besøg i Pumpestationen, inden jeg begyndte i klubben. Jeg syntes, at det så alt for svært og farligt ud.
Men allerede en af de første gange, jeg var i klubben, fik jeg alligevel lyst til at prøve at klatre. Fordi det så sjovt ud, fordi jeg var nysgerrig, og fordi det så nemt ud, da 5. klasserne gjorde det. Så derfor endte jeg selv hurtigt midt på klatrevæggen iført klatresele og klatresko.
Det startede alt sammen med, at jeg skulle have en sikkerhedssele og nogle særlige klatresko på. Det tog lidt tid, fordi det var svært at finde den rigtige størrelse sko, og det er vigtigt, at både sele og sko sidder godt. Dan sikrede, at selen ikke kunne knække, og satte en rebbremse om selen, så han kunne sikre mig nede fra jorden, så jeg ikke faldt ned.
Jeg var nervøs men også parat. Jeg gik fra højre greb til venstre greb, og når jeg ikke kunne finde et greb at tage fat i, fortalte Dan mig, hvilket jeg skulle tage fat i, og hvor jeg skulle sætte mine fødder. Jeg kom halvvejs op mod toppen, og så turde jeg ikke mere. Men det var jo også min første gang.
Jeg ville gerne ned, og Dan sagde, at jeg skulle slippe grebene, hvorefter han firede mig langsomt ned i rebet. Det var faktisk ret sjovt, og mens jeg blev firet ned, skrålede jeg sangen ”I believe I can fly”.
Bagefter sagde Dan, at jeg havde valgt den sværeste rute. Jeg havde været både spændt og nervøs for min første klatretur op ad den lodrette væg, og jeg havde klaret det!!
Det er VIRKELIG noget, jeg kan anbefale, især for dem, der har krudt i rumpen … som mig.
